Den Lille Klub´s

Outdoor Open Mic; Stand-up og musik under åben himmel

Outdoor Open Mic er et projekt under foreningen Den Lille Klub, som tilbyder kulturelle arrangementer og tilbud i region Midt- og Vestjylland.

Vi ønsker at tilbyde og udvikle gratis corona-venlige kulturarrangementer i Midt- og Vestjylland som skal være til gavn for områdets kulturforbrugere og lokale talenter. 

Arrangementerne vil foregå i det fri, såsom på stranden, i skoven, i parken eller lignende lokationer, og vil fungere som et gratis arrangement med en kombination af stand-up open mic efterfulgt af koncert. 

(En “open mic” er et stand-up show med en vært og 5-8 komikere, som tester materiale af.) 

Vi håber på et samarbejde med Talent Vest, som vil kunne bidrage med lokale talenter indenfor både comedy og musik. 

Arrangementerne vil byde på et professionelt setup på den givne location, hvor vi vil have et mix af upcoming og etablerede talenter, som vil underholde publikum og sætte gang i den gode sommerstemning.
Talenterne bliver for så vidt muligt en blanding af både lokale og udefrakommende artister og komikere. 

 

Projektet har til formål at tilbyde kulturelle arrangementer som henvender sig til de unge i lokalområdet, og dermed give både flere mødesteder og oplevelser lokalt for de unge, samt give lokale talenter mulighed for at prøve deres materiale af foran et publikum.

Det vil også generelt give kultur-forbrugerne mulighed for corona-venlige tilbud under / efter lockdown.

Da det er første år vi afholder dette event, ønsker vi at opnå samarbejder med sponsorer, primært lokale virksomheder, da projektet er et non-profit arrangement der bliver arrangeret af frivillige og lokale og derfor er  afhængig af samarbejdspartnere for at kunne gennemføre projektet. 

Hvem er Den Lille Klub?

Den Lille Klub holder til i Ulfborg og drives af frivillige, som er en blanding af lokale og folk fra musik og comedy branchen. Vores fælles mål, er at skabe flere kulturelle tilbud i det midt- og vestjyske, da vi alle har tilknytning til området.

Hvorfor skal du støtte dette projekt?

Støt op om events i lokalområdet

Mulighed for talentudvikling af lokale talenter

Støt kulturlivet og en branche, der har været hårdt ramt under corona

Hvad søger vi?

Da projektet kræver både materielle og økonomiske midler, søger vi sponsorer som vil indgå i et samarbejde herom. Hvis dette har interesse, går vi gerne i dialog omkring dette.

Hvad får virksomheden?

Vi kan tilbyde en samarbejdspartner eller sponsor, at få eksponering, og være en del af vores markedsføringsmateriale. Vi vil i forbindelse med arrangementet forsøge at få noget lokal medie dækning på hjemmesiden, på vores sociale medier, shoutout og alt trykt materiale. Der vil i forbindelse med arrangementet  også blive lavet noget video materiale, som senere vil blive eksponeret online og på diverse sociale platforme.

Mulighed for videomateriale

Ud over at støtte kulturlivet og eksponeringen, har vi nogle kompetencer i foreningen, hvor vi har mulighed for at hjælpe med at producere 1-3 mindre film/indhold til jeres sociale medier, eller en kortere reklamefilm til virksomheden. Dette er selvfølgelig kun muligt hvis støtten er af en hvis størrelse, samt i forhold til jeres behov. Vi vil meget gerne tage en snak med jer omkring denne mulighed.

Kontakt

Vi håber i har lyst at støtte projektet og være en del af kulturlivet i det midt – og vestjyske. Vi kan kontaktes på enten:

Mika Jacobsen: mika@denlilleklub.dk – 28708656

Christian Rodrigo: rodrigo@sweetnoize.com – 93103365

Vi glæder os til at høre fra jer